Death is still forever, but extinction may not be. A dead body can't be reanimated once it begins to rot, but the essence of a species -- its genome -- survives rot for centuries, even thousands of years. That DNA knows how to make living animals, once we figure out how to invite it to do so. At the leading edges of synthetic biology the invitation is now being crafted. For some extinct species, regenesis is becoming plausible. - Stewart Brand - Huffington Post '
Humanity sacrifices itself as a whole species to an unknown experimental fate - unknown befores this, in any case, to other species, who have never known any fate but a natural one' - Jean Baudrillard 'The Final Solution'
'Is a species that succeeds in synthesizing its own immortality, and that seeks to transform itself into pure information, still particularly a human species?' - Jean Baudrillard 'The Final Solution'
Vandreduen blev erklæret uddød omkring år 1900. Det siges at fuglen optrådte i gigantiske flokke på flere milliarder individer, der kunne formørke himlen en hel dag. Fuglen forsvandt som følge af et pludseligt og totalt populations-kollaps. Man mener at rovdrift på fuglen skulle have ødelagt artens interne sociale strukturer, som var baseret på store flokke. Vandreduen er den første uddøde dyreart man arbejder på at genoplive og bringe tilbage til økosystemet efter den har været væk i over hundrede år. Man vil 'genoplive' duen ved at bruge den samme teknologi som man brugte til at klone fåret 'Dolly'. Dette tiltag for at bringe uddøde dyrearter tilbage går under navnet 'de-extinction': "De-extinction" is the new word signaling a new capability at the intersection of molecular biology and conservation biology. For several years scientists have had the ability to reconstitute the genomes of many extinct species from their DNA in well preserved museum specimens and some fossils (Stewart Brand). En forudsætning for at kunne genoplive en art er, at man har et rimelig velbevaret DNA fra arten. DNA nedbrydes over tid og desto ældre det er, desto vanskeligere bliver det at rekonstruere. DNA ældre end ethundredetusind år er med den nuværende teknologi ubrugeligt.
se mere her:
_____
Døden II er anden og sidste udstilling i rækken. Første del blev vist i forbindelse med Koh-i-noor’s deltagelse på 24 Spaces på Malmö Konsthall fra 3. Maj – 18. August, 2013.
”I am not afraid of death, I just don't want to be there when it happens.” – Woody Allen.Døden er et allestedsnærværende fænomen. Vi skal alle dø. Alligevel er der få ting, der vækker større afsky i os end at se en død krop, i alt fald hvis vi betragter de bestræbelser vi gør for at holde døden og alt hvad der minder derom ude af syne i dagligdagen. Men det vil før eller senere ske for os alle. At maskineriet siger stop eller der sker en pludselig strømafbrydelse.Vi ved, at det er sådan, men vi vil helst ikke se det i hverdagen. Det bliver gemt væk. Det er en slags kollektiv fortrængning. Døden i sig selv er dog meget nærværende i samfundet; for hvor mange døde nævnes der ikke dagligt på film og i nyheder? Den død virker imidlertid ikke så foruroligende. Det kan vi håndtere. Men virkeligheden synes at være en anden død, som vi søger at skjule med alle midler, men hvorfor? ”Ligesom kærligheden, ligesom døden, har sandheden behov for at sløres af løgn.” - Claude Aveline.På forskellig vis tager de ovennævnte kunstnere en nærmere betragtning på døden og ikke mindst livet, ja vel nærmest rejsen og vor (sam-)eksistens i hverdagen, som unægtelig hænger sammen dermed, og Sydhavn Station synes at være det ideelle sted at bringe sådan et begreb på bane – i et livligt hverdagsrum.
