Jeg fanger fluer - Plakat og billboard udstilling af Signe Rohardt Lund
Fernisering: Fredag d. 30/6 - 2023 kl. 17-21.00
De sidste rapsmarker står stadig i blomstSnoede veje og varmt asfalt
Nyudklækkede sorte fluer rammer, når jeg bevæger mig fremad
Mine øjenvipper fungerer som fine net
Fanger fluerne, inden de når mit øje og slører mit udsynGul er sommerens farve
Farven på rapsmarkerne og farven på den fleecetrøje som holder mig varmfleece som fluefanger
jeg fanger fluer
Udstillingen består af to plakaterfriser i S-tog stationens ankomsthal samt et billboard på stationens ydermur ud mod Ernst Kapers vej.
Her præsenterer Signe Rohardt Lund en række digitale collager inspireret af minder fra cykelture i forsommerens landskab.
Signe Rohardt Lund (f. 1992) er nyligt medlem af Sydhavn Station. Hun er uddannet fra Det Fynske Kunstakademi og arbejder til dagligt fra sit atelier på Fabrikken for Kunst og Design, hvor hun er en del af et to-årige program for nyuddannede kunstnere. Signes kunstneriske arbejde manifesterer sig primært installatorisk og skulpturelt. Hun trækker ofte på selvbiografiske minder for derigennem at udfolde og undersøge erindringens fortællinger.
Udstillingen kan opleves på Sydhavn Station, døgnet rundt til og med d. 2/8 - 2023
Plakater og billboard er støttet af 15. Juni Fonden.
Samme aften afholder vi finnisage på Louise Bonde-Hansens udstilling ‘Væggene holder mig sammen’ inde i udstillingslokalet.
Kontakt: Signe Rohardt Lund
lundsigne@yahoo.dk
tlf: 31166208