03 jan — 10 jan 2019Biba Fibiger: LA NANA NANO_ EXTENDED MIND
Udstillingsperiode21 dec 2018—20 mar 2019FerniseringFredag d. 21 dec 201817:00—21:00
ÅbningstiderKan ses døgnet rundt i de indendørs plakatfriser på Sydhavn Station
StøtteBillboard-udstillingerne er støttet af Statens Kunstfond.
Kontakt vedr. udstillingensydhavnstation@gmail.com
Biba Fibiger udstiller filmplakater til La Nana Nano_ Extended mind i plakatfrisen i stationshallen julen over.La Nana Nano_ Extended mind er ideen om den surrealistiske drømmende sci-fi film hvor en mulig fremtid ses gennem øjnene på en kvinde.Fibiger anvender filmplakaten som en metode til at undersøge de billeder og historier, vi skaber af os selv og vores verden – og hermed hvordan vi ønsker vores fremtidige verden.Billedet i dag er efterhånden vigtigere end objektet; og algoritmers billedlæsninger er ikke kun et redskab til at se, men også til at forudse. Dermed er vi fremme ved en begyndende sammensmeltning af det aktuelle (at se) og det potentielle (at forudse) og ved billedets operationalitet – såvel teknisk som kulturelt-historisk.Hvor de fleste sci-fi film er tænkte scenarier skabt ud fra en dystopisk-deterministisk frygt og dermed låner billeder til forestillingen om menneskets fremtidige selvdestruktion, fungerer Fibigers filmiske billede som (rolle)model for en udvikling hvor vi igennem et åbent blik kan blive modtagelige over for perceptioner, der ikke umiddelbart lader sig registrere af vores (skulle vi sige biologisk-menneskelige) sanser; Hvis vi tænker fremtiden som feminin, er den en beholder for det smukke og samlende, og filmen præsenterer kvinden som en fremsynet forgænger for mulige fremtidsløsninger – et medium i spirituel forstand, der kan forbinde til forskellige tider, og en psykokropslig teknologi, der sanser og afkoder billeder med lukkede øjne.Samme aften er der fernisering på vores Julebillboard Extravaganza, lavet af medlemmerne fra Sydhavn Station og som kan ses under togbroen frem til 10. januar 2019.Vi glæder os til at afslutte året med gehør, og til at se jer over en tår gløgg – alle er velkomne!