Louise Bonde-Hansen: Ly (solo)
Ferniseringfredag d. 14. februar
ÅbningstiderTorsdag—søndag 13:00 — 17:00 i udstillingsrummet.Plakater og billboard kan ses døgnet rundt i ankomsthallen på Sydhavn St. og under togbroen fra den 15. februar - 18. marts
StøtteUdstillingeen er støttet af Københavns Kommunes Billedkunstudvalg og Grosserer L. F. Foghts Fond. Plakater og billboard er støttet af Statens Kunstfond.
Kontakt vedr. udstillingensydhavnstation@gmail.com eller Louise Bonde-Hansen på 26330613 eller louisebondehansen@hotmail.com
Louise Bonde-Hansen: Ly
Til min soloudstilling 'Ly', udstiller jeg en serie nye værker, der tilsammen udgør en installatorisk helhed. Udstillingen bygger på min forestilling om et rum hvori man kan finde trøst og hvile, og flere af værkerne tager udgangspunkt i noget der har en umiddelbar sentimental karakter, men som vækker en oprigtig følelse af sympati hos mig, eksempelvis en skulptur der forestiller en bassethund iført rød- og hvidstribet badedragt. Værket er lavet ud fra min erindring om motivet på et håndklæde jeg havde som barn. Jeg blev altid lidt trist når jeg blev svøbt i håndklædet, for jeg havde lyst til at drage omsorg for hunden der så så vemodig ud. Hunden er en slags monument over en flygtig tid som jeg ikke kan preservere, og er samtidigt et billede på den omsorg vi hver især har behov for selv at opleve og kunne udvise andre.
Udstillingen har form af et intimt interiør der både minder om et privat hjem, men med samtidige referencer til den italienske restaurant, der nærmest er en institution i sig selv, og som jeg har et meget ømt forhold til. Den repræsenterer for mig noget velkendt, et demokratisk sted hvor de fleste kender menuen og hvor man bliver ordentligt mæt. Den italienske restaurant som tilflugtssted ilustreres meget nøjagtigt i slutningen på 1. sæson af tv-serien Sopranos. Her bliver seriens hovedperson, Tony Soprano, og hans famile fanget i et voldsomt uvejr. De søger tilflugt på Arties restaurant, hvor der kun er få gæster tilbage. Al strøm er gået på restauranten der kun bliver lyst op af stearinlys, men Artie lader sige overtale til at bikse noget mad sammen til Soprano familen. Før de går i gang med at spise, hæver Tony sit glas, kigger på sine to børn og siger “der går ikke længe før I selv får jeres egne familier. Hvis I er heldige, vil I huske de små øjeblikke, som dette... der var gode.”
