Hvad gør noget til kunst?
Refleksion (Kunst er ikke kunst, uden referencen kunst, red.) – og så selvsagt den æstetiske erfaring.
Er refleksionen mere udtalt i kunsten?
Nej. Refleksionen kan alene bestå i lysten til at indskrive sit udsagn i en bestemt optik, i dette tilfælde en kunstkontekst. Kunsthistorien er en slægtshistorie, som værket indlemmes i, det får del i dens ry, dens erfaring, og...
Hvad gjorde man før erfaringen?
Ved det ikke. Det lyder religiøst.
Ok, lad mig omformulere; hvad betyder erfaring for det æstetiske?
Den æstetiske erfaring er at gå ned af en mørk trappe; den kan forudsige trinenes højde, dybde, bredde etc. Er trinene disharmoniske i konstruktionen, tilskynder erfaringen at man støtter sig til gelænderet, eller finder lyset. Med tiden bliver man fortrolig med den pågældende trappes ’disharmoni’og kan navigere sikkert i mørket. Når man har erfaret at tredje trin er lavere end fjerde etc. afstemmes sanseapparatet efter det. Har man kun erfaring fra den pågældende trappe, vil en mere korrekt proportioneret trappe virke disharmonisk. Og således; kan den æstetiske erfaring transformere
disharmoni til harmoni.
Er det ikke et paradoks at bruger en ’mørk trappe’ som eksempel på det æstetiske?
Perception er meget mere end det sete og det umiddelbare. Tag eksempelvis Duchamps ready-mades: objekterne han søgte, skulle være æstetisk indifferente, altså hverken hæslige eller skønne, og dette var faktisk yderst vanskeligt. For, som Duchamp hævdede, kiggede man længe nok, blev
objektet med tiden smuk. Det harmoniske (det skønne, red.) er ikke et naturprodukt, men et produkt af erfaring og genkendelighed. Paradokset er nærmere, at disse ready-mades i vor tid, er alt andet end indifferente.
Hvis disharmoni bare er uerfarenhed, er kunst så ikke reduceret til et referentielt spil?
At referere er ikke at reducere. Al forståelse, al handling er erfaringsbaseret, selv insekters postulerede instinktive adfærd er referentiel, virker det ikke, gør de noget andet, virker dét, fortsætter de (...) ligeledes refererer kunstværket til andre kunstværker, til sit ophav, kunsthistorien og dets fabel. Således at enhver kunstnerisk handling er en citering.
Hvad giver kunstværket betydning?
Referencen. Igennem den eller det diskuteres det virkningsfulde. Skelnen mellem det vi ser, det andre har set – og siden overleveret – kan ikke laves. Det andre har set, er det vi ser. Det vi ser vil andre se. Mediering er det reelle.
Er alle disse svar ikke banale?
Jo, hvis du accepterer dem.
Kunst gør ting til tegn. Objektet til et referat. Recipienten til en sekretær
Noget i den dur.
