31 maj — 04 jul 2019Anna Walther: ET BILLBOARD AF ANNA WALTHER
FerniseringFredag d. 31. maj 201917:00 — 21:00
ÅbningstiderKan ses døgnet rundt under togbroen ved Sydhavn Station
StøtteBillboard-udstillingerne er støttet af Statens Kunstfond
Kontakt vedr. udstillingensydhavnstation@gmail.com
Kun adskilt af puden mellem laptop og skød, spreder mit wifi sine usynlige rødder. Jeg undersøger jer, dér hvor google gror, kuraterer mit blik og høster mine informationer. I er uskadelige siger de, og genplanter mig uden vilje.
Telefonen koger mod mit øre, og min hånd finder igen vej til tastaturet. Med rosakvarts placeret i hvert et ringhjørne, er jeg nu stoppet med at tage jer med i seng. I slukkes og kasseres, som min hukommelse i den skraldespand, der måske først vil tømmes ved min død. Eller måske findes hukommelsen frem, af friske detoxede øjne, af minder der vil huskes, badet i lyset af saltlampens skær. Skulle jeg helt til Himalaya og hugge min egen rygsæk i sten, for at indse at man skal kunne trække vejret? Langt fra de knive jeg dagligt fortrænger forseglet af elektromagnetiske hjælpere, vil jeg kaste lys på en fælles besværgelse, om at besættes af det nære frem for skygger af min tid.
Med inspiration i culture jamming og subvertising ønsker billedkunstner Anna Walther at forstyrre forventning til informationer i det offentlige rum, gennem det billboard som udgør et af udstillingsformaterne på Sydhavn Station.
Anna Walther er uddannet fra Det Fynsk Kunstakademi i 2017 og Kungl. Konsthögskolan Stockholm 2015/2016