Klara Hobzas: Forunderlige situationer og andre erkendelser under vand. Klara Hobzas Diving Through Europe
Kurateret af Jacob lillemose
I 2010 påbegyndte den tjekkisk fødte kunstner Klara Hobza (f. 1975) en ekstraordinær rejse. I løbet af de næste 30 år ville hun dykke gennem Europa fra Rhinens udmunding i Atlanterhavet over Main-flodens i Tyskland og videre til Donaus udmunding i Det Sorte Hav. Udstillingen "Forunderlige situationer og andre erkendelser under vand. Klara Hobzas Diving Through Europe" viser materiale fra Hobzas seneste to dyk i Rotterdams kanaler. Det er en både dramatisk og poetisk fortælling om determinisme, umuligheder og dødens evige nærvær.
I ankomsthallen på Sydhavn Station vil Hobza vise et kort over hendes rute sammen med dokumentation af hendes intensive praktisk og mentale dykkertræning med den tyrkiske mester Namik Ekin. Ekin er indehaver af 14 Guinness-verdensrekorder, blandt andre det længste uafbrudte dyk – 35 timer fra Istanbul til Cypern – hvor han spiste og sov under vandet, og har således stor viden om de praktiske og mentale aspekter af langdistancedykning. Han tog Hobza til sig som en åndsbeslægtet lærling og er overbevist om, at hendes projekt kan fuldføres.
Inde i udstillingsrummet vises en videoinstallation, som tager udgangspunkt i Hobza forrige dyk, hvor hun var ved at kollidere med et kæmpe fragtskib. Det fascinerende materiale, som indgår i installationen, dokumenterer den frygt som hændelsen afstedkom, men fortæller også historien om Hobzas erkendelse af, at hun nødvendigvis måtte i vandet i igen og forsætte mod målet. Mit volles Risk. Installation udfolder et spændingsfyldt erkendelsesrum, hvor forestillingsverdens intime psykologi forhandler med den fysiske virkeligheds brutale og ukontrollerbare kræfter.
Klara Hobzas værk tager elementer fra Land Art og performancekunst og videreudvikler dem i retning af narrative formater, som kendes fra fx filminstruktør Werner Herzog og den lange litterære tradition for rejsebeskrivelser. Som sådan kan Diving Through Europe ses som en dannelsesrejse under vand drevet af en forunderlig alternativ vision om menneskets væren i verden.
Klara Hobza har siden starten af Diving Through Europe modtaget en enorm opmærksom på den internationale kunstscene. Hun vil være i København i ugen op til ferniseringen og er tilgængelig for interviews.