Hvem Fortæller Historien?
Ny udstilling på Sydhavn Station viser collageværker og lyd om krystalkugler, restaurering af samfund, valg i Athen, samtaler med turister, kortlægning i 1760 érne og 1950érne, abstrakte begreber som cirkel eller nulpunkt og om skrøbelige grænser for leverum, der hele tiden forhandles.
Kirsten Otzen Keck fortæller historier om steder, hvor hendes egne oplevelser, fakta og fiktion blandes. Hun benytter fundet materiale fra magasiner og eget materiale, og bearbejder det i analoge og digitale processer.
Kirsten Otzen Keck arbejder i et slags udvidet collagefelt, der opklipper og sammensætter elementer fra billed-historien med vekslende steder, baggrunde og materialer. I de senere år har hun bl. a. benyttet residencies og specifikke steder som en del af collagen - og et af værkserierne på udstillingen er udviklet på et residency i Athen i 2015 - hvor valgdagen, mediebilleder, historieformidling og interviews bliver sammensat til en omfattende collage i video, billede og lyd.
Udstillingen er en genopsætning af værker fra de tre serier, ”Krystalkugle 1949”, ”Begyndelse 2015” og ”Nulpunkt 1760”, der tilpasses Sydhavn Station, og vises for første gang i København. Plakatserien i forhallen viderebearbejder elementer fra disse værker.
Krystalkugle 1949
Dette værk er udstillingens udgangspunkt og det blev vist første gang på Sydhavn Station i 2013. Man kan sige at værket har defineret den metode som har været udgangspunkt for alle de værker der vises på udstillingen.
Værket består af en collageserie og en collage-animationsskulptur, hvor der indgår magasinfotos fra efterkrigstiden. Det var en tid hvor en hel verden skulle genopbygges, og værket undersøger denne tid igennem magasinbilleder fra perioden. Her er verden stor med uudforskede hvide pletter på landkortet, som opmåles, fotograferes, hvor det fjerntliggende efterhånden trækkes nærmere og domesticeres. I fortsættelsen af denne bevægelse, hvor verden skrumper, sidder to personer og fører en samtale.
Værket udgår fra et magasinbillede, der afbilder to mænd, der sidder fordybet i samtale med en stor mørk glaskugle mellem sig. De to personer ses både konkret tilstede ved bordet i et ”nu”, men de reflekteres også i krystalkuglens mørke glas, som en version af sig selv i et abstrakt fremtidigt sted - et fremtidigt sted der i en genopbygningsperiode naturligvis netop må fylde meget i den almene bevidsthed.
Dette dobbeltbillede af fortid og fremtid projiceres endvidere ind i en slags skulpturel krystalkugle, bygget af noget så lavpraktisk som en Margretheskål. Her fører Kirsten deres samtale videre, ved at invitere en person til at deltage i en samtale. Denne samtale er blevet til som en blanding af manuskript og improvisation i samarbejde med billedkunstner Kristine Agergaard.
Begyndelse 2015, er en projektion af collage på en ophængt skærm, med en lydside af samtaler med turister. Værkets collager er sammensat af fotos Kirsten har taget af opbygningen af verdenspressens scenografiske stilladser og lysopsætninger i Athen - opsat på parlamentsvalgsaftenen i januar 2015. Det var den valgaften, der gav Syriza en jordskredssejr. Disse billeder bliver klippet sammen med billeder af et pågående restaureringsarbejde af de antikke udgravninger og teatre, der tiltrækker massevis af turister hvert år. Disse turister bliver også en del af collagen, i form af optagne samtaler, hvor Kirsten har talt med forskellige turister om deres tanker om restaureringsarbejdet.
Samtalerne med de individuelle aktører i missionen med at forstå historien, og dens genformgivning og restaurering, blander sig med de professionelle aktører der prøver at forstå den historiske nutid - og håbet om restaurering af et land i krise.
Nulpunkt 1760 viser en skulptur, 2 store collager og et lydværk fra den oprindelige serie.
Lydværket er en samtale der tager udgangspunkt i to billedkunstneres forståelse af 3 tekster, der alle forsøger at forklare metoderne for 1760´ernes opmåling af Danmark. De kommer ind på fejlkorrektion af målemetoder og triangulering. Endvidere taler de om hvor meget og hvad de husker af teksterne ud fra korttidshukommelsen - og dermed måske om systematisk opmåling overfor det enkelte menneskes utilregnelighed.
Skulpturen er en animationsskulptur, hvor en animation af trekantede udklip løber henover ophængte papelementer i skulpturen, som ledte disse collageelementer efter grænser eller steder at være. Ligeså synes gulvet med mellemrum at ”nulstille” trekanternes bevægelser og fremdrift.
Formelt set arbejdes i alle værkerne med collage som arbejdsmetode, og at flytte det flade 2D billede ud i rummet. Endvidere arbejdes der med det stumme grundmateriale som udgangspunkt-, MDF pladen, gulvet, trælisten og papiret overfor samtalen.
Baggrund: Kirsten Otzen Keck (f 1969) er uddannet på Gerrit Rietveld Academy of Art, Amsterdam , Holland (1993-98) og har udstillet adskillige steder i ind- og udland. Hun har modtaget arbejdslegater fra Statens Kunstfond.
Hun har deltaget i udstillinger som ”Der-Hen-Ad”, Sydhavn Station (2014), Terrain video -video på Kanten, Holstebro Museum og Musikteater (2012), soloudstillingen ”Mit sted/ et andet sted”, Ringstedgalleriet (2010, præmieret af Statens Kunstfond)