NIVEAU - en soloudstilling af Sonja Lillebæk Christensen
Niveau - et navneord jeg ikke kan stave til uden stavekontrol. Så ordet skaber en del irritation for mig på flere planer, må i forstå. Men trods mine manglende staveevner og ord-hukommelse vil jeg forsøge at lave en god udstilling til jer som er interesseret - om det bliver på et højt niveau, må vi derefter tage en snak om. Udstillingen Niveau vil består af en 15 meter lang frise af malerier i stationshallen, en stor fotokollage under togbroen og en LED videoinstallation med en dakke-dak inspireret lydside i udstillingsrummet. Måske kommer der også et LED-tekstskilt med tilhørende røgmaskine inde i det lille udstillingsrum … det skal jeg dog først have afprøvet … men jeg tror på det.Maleri-frisen har, som centralt motiv, en rød bølgende sprøjte-malet linje, der går gennem det hele. Lidt som hvis en skødesløs graffiti-maler, har drevet hærgende gennem S-togshallen. Tidsler, kornarks og ligustergrene slynger sig rundt om den røde linje - og geometriske grundformer, kugler, kommer rullende. Videoen er fem fritstående vertikale LED-skærme, der alt i alt måler 2,5 x 2,5 meter. Hen over skærmene løber forskellige billeder og udsagn om begrebet niveau, ledsaget af dekonstrueret dakke-dak, altså musik med taktfaste baslyde, hvis eneste formål er at akkompagnere dans og hårdt arbejde. I billboardet er der et print af en fotokollage, hvor en kugle betrædes af et par bamse-støvler.Udtrykket “Et højt niveau” er et udsagn jeg tit støder på i den del af samfundet jeg bruger det meste af min tid i. Men i min livsbog, som indeholder forskellige typer erfaringer og viden jeg har opsnappet gennem tiden, er det en måde at fastholde en samfundsstruktur med faste hierarkier. Og vi ved godt, at det ikke er den laveste del af samfundet der dominerer her. I den æstetiske del af verden, som kunst indgår i, og dermed jeg selv, gives der f.eks. meget lidt plads til lavkulturens æstetikker og værdier. Et af mine første møder med forskellen mellem højt og lavt niveau i kunstverdenen, var i startnullerne, da jeg lige var flyttet til hovedstaden. Det var på vej til en fernisering på Galleri Nicolai Wallner, et af de førende gallerier i Danmark. Jeg havde et par nyindkøbte, billige, pink solbriller med fade på. På trappen op til galleriet var der en kollega, der temmelig nedladende påpegede, at jeg vist forsøgte på at ligne den populære popsanger Anastacia. Hvilket ikke var ment som en påpegning af mit høje niveau.Jeg tror på, at hvis vi skal leve side om side bliver vi nødt til at give plads til det alt sammen, højt så vel som lavt. Men jeg kan tvivle om det er det der ønskes, om man tør vove sig ud af de trygge hierarkier.KÆMPE TAK til sopransanger Birk Lanken Bæk fra DRs Drengekor og tenorsanger Kristian Bæk Michelsen fra Dunkel Dirks Kvartet. Samt til Asger Lillebæk Steffensen (PlasmagiX) som har hjulpet med at gøre lydsiden til et, for nogle, dansevenligt lydmix.Jeg er pt. aktuel på den rejsende udstilling Berør ved Brandts i Odense, arrangeret af SMK. Og jeg er ved at færdigøre en større LED udsmykning for Københavns Kommune som skal stå færdig slut 2021. Udstillingen er støtter at Rådet for visuel kunst, Københavns Kommunes. Plakater og billard er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.
