Anne Elisabeth Eckersberg: rail safety (fairy tales)
FerniseringFernisering og sommerfest med bar og lidt spiseligtFredag d. 7. august kl. 17:00 — 21:00ÅbningstiderPlakaterne og og billboardet kan ses døgnet rundt i ankomsthallen og under togbroen.
StøtteUdstilling og plakatfrise er støttet af BKF, Augustinus Fonden, Statens Kunstfond og Københavns Kommune.
Kontakt vedr. udstillingensydhavnstation@gmail.com eller Signe Boe på thistooshallpass@signeboe.com eller +45 53832464
I udstillingen rail safety (fairy tales) viser Anne Elisabeth Eckersberg en række værker, hvori hun arbejder med at omskrive fastlagte strukturer, både sproglige og infrastrukturelle. På trafiktæpper kører legetøjsbiler i en kodet rute på tværs af tæppets motiviske byplanlægning. Gradvist vil bilernes kørsel indgravere et synligt tegn i tæppernes overflader og udstillingen ændrer sig således over tid. I en række af tekstværker på væggen flettes ord sammen til nye sætninger af ellers etablerede betydninger.
Anne Elisabeth Eckersberg er født i 1988 og bor og arbejder i København. Hun blev færdig fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2017 og har desuden gået på Maumaus i Lissabon (PT).
Udstillingen er organiseret af billedkunstner Signe Boe som et led i hendes 1-årige residensophold på Udstillingsstedet Sydhavn Station. Signe Boe viser i forbindelse med Anne Elisabeth Eckersbergs udstilling værket signals and codes (knowledge is power) på plakatfrisen. Serigrafiske tryk af et trafiklys signalerer en afkodelig besked som igennem filosoffen Francis Bacons binære kodelære kan knækkes af den nysgerrige beskuer.