Javier Alvarez Sagredo: RAW HITS S/O MUTATED SHOOT OUT
Periode04 feb - 06 mar 2022Fernisering04. februar kl. 17-21Oplæsning fra bogen "Trauma" kl. 18 ude i forhallen
ÅbningstiderUdstillingen kan ses hver torsdag - søndag kl. 13-17Plakater og billboard kan ses døgnet rundt i stationens ankomsthal og under togbroen på forpladsen
StøttePlakater og billboard er støttet af Ny Carlsbergfondet og Slots- og Kulturstyrelsen
Kontakt vedr. udstillingenKontaktperson: Aske Thiberg / +4542685707
I sydhavn stations offentlige rum udstiller Sagredo 16 plakater udrevet fra sin bog “Trauma”, en digtsamling der reflekterer over stadsløshed og vold. Associative tekster der leger med ord, og sammen skaber en fragmenteret fortælling om musik, sorg og et system i kollaps,
“I’D GENUINELY LOVE TO ROB YOU AND YOUR PEERS“
“I AIN’T NEVER COMING HOME OPEN CASKET“
Inde i udstillingsrummet hænger to malerier, store inficerede sår på vægen inspireret af latinamerikansk tekstilkunst og skandinavisk minimalisme. Hørlærred med huller i, opspændt og behandlet med klorin, ler og olie. På gulvet står tre skulpturer på brændte piedestaler af birketræ, portrætter af transformede kroppe, en torso og to buster, fremmedgjorte karakterer hentet fra et mareridtscenario. Installationen giver i sin helhed udtryk for en uro over den eskalerende vold på gaden, frygten for at miste sit mentale helbred i en psykose og den xenofobi som gror omkring os.
Javier Alvarez Sagredo (f.1994) er født statsløs, og opvokset i et socialt udsat boligområde i udkanten af Stockholm. De udfordrer det kulturelle bånd mellem Latinamerika og Skandinavien, og søger kontinuerligt og eksperimenterende efter et æstetisk sprog. Sagredo behandler emner inden for social og politisk filosofi og undersøger traditionerne for samtidskunst samt deres forhold til kollektive traumer, eksil og støj. De dimitterede fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2021, og præsenterer her sin første solo udstilling.