Considered to be Allies:
The Yes and No of All Things
PeriodeFredag d. 06 aug - søndag d. 05 sept 2021FerniseringFernisering fredag d. 06. aug 17:00 - 21:00Åbningstider Torsdag-søndag kl. 13 - 17
StøtteVærket er støttet af Statens Kunstfond og Slots- og Kulturstyrelsen
ST. RESIDENS er støttet af Billedkunstnernes Forbunds Ophavsretsfond (BKFO)
Kontakt vedr. udstillingensydhavnstation@gmail.com eller Mie Frederikke Fischer Christensen, mobil: (+45) 20546870. Mail: mie_frederikke@hotmail.com
The Yes and No of All Things (Altings ja og nej). – en soloudstilling af Considered to be Allies / Mie Frederikke Fischer Christensen og Margaux Parillaud
I efteråret 2020 startede Mie Frederikke Fischer Christensen sit residens ophold på Udstillingsstedet Sydhavn Station. Opholdet er snart ved vejs ende og dette afslutter hun med en soloudstilling med samarbejdspartneren Margaux Parillaud. Sammen danner de kunstnerduoen Considered to be Allies. På udstillingen kan du se video, videoinstallation, en patchwork frise i plakatstanderne, et 3D animeret still i billardet ude under togbroen og en performance til åbningen. Udgangspunktet for udstillingen er den kollektive oplevelse af intense naturhændelser. Euforien ved at være til stede i øjeblikket og synliggørelsen af universets hjerteslag er overvældende og stiller store spørgsmål til vores eksistens alene og sammen. Siden 2019 har Covid-19 virussen budt os på en verdensomspændende epidemi, som på kort tid har rykket ved vores kollektive bevidsthed. Konfrontationen med naturens store og små cyklusser kan føre til både euforiserende lykkefølelse og ligeså stor sorg og afmagt. Altings ja og nej. Måske finder vi et sted midt imellem, forandringen, og potentialet for at igangsætte ny drejninger i og udenfor vores egen omkreds.
I udstillingslokalet Videoinstallation: The Yes and No of All things (Altings ja og nej)3d animeret video i loop. 16.35 minutter. Rund væg med huller. Det dér deroppe, Os og cikaderne og fugle og slanger Èt stort dyrekor. Hylende, fløjtende, hvinende Alle de sorte huller I en fælles klang Som foroven - Således forneden. Alt dette og så.. “Oh-my-Gods!” “Oh-my-Gods!” Alle de hedonistiske hotspots forbundet. Stof der vibrerer og så en byrde af lettelse. Intet jeg betyder gør det alligevel noget.
Billboard udenfor stationen: “Flaskehalsen drejer.”En 3d animeret hånd der drejer en flaske. Billedet er taget fra videoen der vises inde i udstillingen og billedet afsøger i sig selv spændingsfeltet mellem individet og fællesskabet. Hvad betyder det at blive udpeget? Hvilke muligheder eller risici er der forbundet med at være en del af et fællesskab. Flasken der drejer minder os om teenageårenes afsøgning af seksualitet og begrænsningerne, men den bliver også et symbol på tid. Her hvor flasken er fastfrosset midt i sin rotation minder den os måske om et ur der er gået i stå og om skæbnens tilfældigheder. Kan man dreje flasken så den lander der hvor man ønsker? hvor meget kan vi egentlig planlægge os ud af? Plakatfrisen i forhallen: Krop spiser ånd - ånd spiser krop / Body eating spirit eating body. En lang slange snoer sig igennem forhallens plakatholdere. I mytologien er slangen forbundet med tid, både den lineære og den cykliske og slangen knyttes også mere specifikt til myten om solformørkelsen. Her sluger slangen solen og efterlader jorden mørklagt. I værket hér er slangen blevet en del af stoffets struktur og som den krænger sig ind og ud af forgrund og baggrund bliver den en slags kalender der kortlægger solen og planeternes indflydelse på vores liv - Jordens rotation, sæsonernes skiften og tidens gang med alle de små og store minder og oplevelser der tilknytter sig. Tekstilerne er sammensat af naturfarvet stof som er indfarvet med planter. Blandt disse planter er kruset Skræppe og Rejnfan som man netop nu kan finde omkring Sydhavns Station. De blå tryk også kaldet cyanotopier er fotografiske kontaktkopier der er fremkaldt under solen i adskillige minutter. Begge processer er afhængige af solen og sæsonerne skiften og er både uforudsigelige og foranderlige. Ligesom slangen er tekstilerne i en fortsat transformativ process der med lysets indflydelse vil skifte udtryk henover tid.
I det lille baglokale: Décalage Video i loop 6 minI udstillingsstedets mindre lokale kan man se video værket “Décalage”, et værk der dokumenterer den kollektive eufori ved solformørkelsen i 2017, og som ligger til grund for resten af udstillingens tematik. Idet månen passerer foran solen dækker den fuldstændig og i et øjeblik ser man kun den glitrende “corona” af lys. Historisk er solformørkelser blevet opfattet som dårlige varsler da de afviger fra den faste rytme vi tillægger naturen. I 2017 blev den totale solformørkelse dog det eneste der kunne samle en mere og mere splittet USA under en sol. Décalage er et fransk ord og refererer til en slags forskydning eller tab. En afvigelse i tid, oplevelse eller i kommunikation. Som med så mange af naturens opvisninger er vi ude af stand til at dokumentere og dele vores oplevelser bagefter. Frem for empati skabes der en forskydning som giver en følelse af fremmedgørelse fra oplevelsen. Indgangsvinklen til en andens oplevelse sker ikke gennem grynede billeder af prikker på en skærm men måske nærmere gennem dokumentationen af de mennesker der gennemlever oplevelsen. Décalage, en forskydning, kan også referere til det tidstab eller jet-lag der findes imellem den forenende eufori fra solformørkelsen i 2017 og vores nuværende covid-19 virkelighed. i bagklogskabens lys kunne solformørkelsen nemt fortolkes som en varsel om fremtiden og pandemien som de kollektive tømmermænd fra fællesskabets eufori.
Bio: Mie Frederikke Fischer Christensen and Margaux Parillaud er en fransk/dansk kunstnerduo, der arbejder imellem Rennes (FR) og København (DK). De har samarbejdet siden 2014, hvor de tog afgang fra De Rietveld Academie (NL) med et fælles afgangsprojekt. Siden da har de sammen udstillet internationalt. Senest i juni 2021 på Performance festivalen “Resonance and Wonder“ på Overgaden institut for samtidskunst. Mie Frederikke Fischer Christensen er født i 1989 i København (Dk) og har i de sidste 2 år boet og arbejdet i Danmark. I 2018 afsluttede hun sin Master i Fine Arts på School of the Art Institute i Chicago. I efteråret 2020 startede hun op i projektet St. Residens på Udstillingsstedet Sydhavn Station. Et projekt som fokuserer på vigtigheden i en god og realistisk start på livet som billedkunstner, gennem praktik og kollegialt fællesskab. Mie Frederikke Fischer Christensen bliver til efteråret fast medlem af Udstillingsstedet Sydhavn Station. Det er vi alle meget glade for!
