Sydhavn Station på den Alternative Kunstmesse 2013
Værket var af Andrea Büttner og havde titlen “Things that are round”, og ideen var, at alle de faste medlemmer af Sydhavn Station skulle fotografere en kartoffel eller et nogenlunde rundt brød.
Alt_Cph er Københavns eksperimenterende kunstmesse, med fokus på kunstnerdrevne initiativer.
Værten er Fabrikken for Kunst og Design. Siden 2006 har Alt_Cph afholdt en årlig uafhængig kunstmesse i København for kunstnerdrevne udstillingssteder og initiativer. Formålet med Alt_Cph er at skabe professionelle netværk og vise de mest interessante tiltag på den kunstnerdrevne scene. Vi inviterer til små og store almennyttige initiativer, hvor kunstnere skaber muligheder for hinanden, og hvor der er plads til at eksperimentere på alle niveauer.